Vi havde 3 dage i Lissabon, inden vi skulle på et 12-dages krydstogt tilbage til København.
I Lissabon var dejligt at genopleve sporvognene, de fine kakkelhuse og den hyggelige stemning.
Inspireret af tv-udsendelsen "Verdensdamerne" besøgte vi Museu do Azulejo, Kakkelmuseet, som viser den kronologiske udvikling af kaklerne fra 1500-tallet og frem til i dag. Hovedattraktionen er det 23 meter lange "Panorama" over Lissabon med mange små og fine detaljer fra 1730. Et interessant museum, da kaklerne i den grad præger bybilledet i Lissabon.
Vi steg ombord på det mindre krydstogtskib Azamara Journey med 630 gæster og sejlede først til Porto, også i Portugal. Som det første besøgte vi katedralen Sé do Porto, som egentlig er en fæstning fra 1100-tallet, men har fået flere om- og tilbygninger, så det er et stort kompleks.
Guernsey er en lille ø i Den Engelske Kanal. Vi brugte nogle timer til at udforske den største by på øen St. Peter Port.
I Frankrig besøgte vi D-dags-strandene i Normandiet. Vi var der dagen før D-dag d. 6. juni, som altid markeres, så der var masser af aktivitet med soldater, flyveopvisning og parader.
Vi var først ved Pointe du Hoc, hvor vi så tyske bunkers og mindesmærket. Vi så mange amerikanske soldater og en flyveopvisning med amerikanske transportfly.
Vi var ved Omaha Beach kendt for at være stedet for de mest blodige slag under D-dag i juni 1944. Det kostede mange amerikanske soldater livet.
Den amerikanske kirkegård smukt beliggende tæt på stranden gjorde et stort indtryk med de snorlige rækker af hvide kors over faldne i forbindelse med D-dag 6. juni 1944.
På Gold Beach ved Arromanches var der rester af forsvarsværker både i vandet og på stranden. Her så vi en militærparade med musik og tale for en veteran.
Fra Dover havde vi en udflugt til Canterbury Cathedral.
I Holland var vi i Amsterdam, hvor vi var på kanalrundfart og gik rundt i gaderne mellem kanalerne. Der er meget at se på: fine huse, mange husbåde og smukke broer.
Vi så bl.a. disse kubehuse, hvor der faktisk bor mennesker!
Vi havde en rolig, langsom og fin sightseeingsejlads gennem den knap 100 km lange Kielerkanal. Flere steder var der tværgående bilfærger.
Wismar i Tyskland er en gammel hansestad, der er på Unesco's Verdenskulturarvliste pga. de mange velbevarede huse.