Hong Kong

28/4 2011: I Hong Kong lufthavn blev vi meget overraskende modtaget af Tammara, som for mange år siden har været på studieophold i Danmark og boet hos Per i et år. Tammara har boet i Hong Kong i mange år, og hun var vores fantastiske guide under vores 4-dages ophold.
Skyskraberbyen er omgivet af grønne bjerge, og fra Victoria-tinden har man en fantastisk udsigt over byen. Vi tog til toppen sidst på eftermiddagen og så udsigten i dagslys med skyskraberne til den ene side og de små øer til den anden. Mens vi spiste middag i panoramarestauranten, faldt mørket på, og vi kunne følge, hvordan lysene gradvist blev tændt over Hong Kong.



Vi boede i fastlandsbyen Kowloon, og hver dag tog vi den nostalgiske lille færge Star Ferry ind til Central på Hong Kong-øen. Her er byen en blanding af gamle områder og nye shoppingmalls. Fra havneområdet tog vi verdens længste tur med rullende trapper gennem forretnings- og finansområdet til boligområderne øverst på skråningen. Undervejs kan man komme til shoppingsmalls via de såkaldet skywalks, så man slet ikke behøver komme i kontakt med den heftige trafik.




Midt i byen ligger også Man Mo Templet.



Gadebilledet er præget af dobbeltdækkersporvogne, kinesiske skilte, som vi ikke kan læse, butikker med alt fra kinesisk naturmedicin, antikviteter, små trendy tøjforretninger til souvenirbutikker.


Hong Kong er andet end storbyliv og skyskrabere. I Aberdeen sejlede vi rundt i en sampan og så fiskerbådene og de få husbåde, der efterhånden er tilbage.


Vi slentrede gennem Stanley Market med dets mylder af små boder og fik udviklet vores handelstalent ved at prutte om prisen. Også jademarkedet blev besøgt, her er salg af ægte og ikke mindst uægte jade!

Filippinerne - Mindoro

26/4 2011: På Mindoro boede vi på Coco Beach. Det er et danskejet ressort, der drives af filippinere, og på den måde er et hjælp til selvhjælp-ulandsprojekt. Vi boede i bambushytter smukt beliggende mellem kokospalmerne, og hver hytte har deres personlige filippinske servicefamilie.



Området omkring Coco Beach og de nærliggende småbyer er et fantastisk dykkerområde, og mange tager hertil udelukkende for at dykke. Per har dykkercertifikat, men Bente er kun til snorkling. Per havde to fantastiske dyk, og vi havde mange snorkleoplevelser sammen. Vi blev bl.a. trukket gennem vandet af en lille udriggerbåd, mens vi holdt fast i et tov. Det var helt fantastik flot med farvede koraller og mange fisk i forskellige farver og størrelser samt kæmpestore muslinger.



Vi var på en smuk køretur på øen i en Hummer. Vi så et flot vandfald og kørte forbi små rismarker, hvor høsten var i gang. Da Hummerens ydeevne ikke rakte længere, kom vi over i en vandbøffelkærre. Vi bumpede af sted gennem skovområde med små hytter og krydsede floden flere gange, indtil vi kom til en pool, som blev dannet af et vandfald.






Vi var på en trekkingtur med overnatning, som ikke levede op til hverken beskrivelsen eller vores forventninger. Vi kom til et jungleområde, hvor der ingen sti var, og hvor vi skulle tjekke vores ben for småkryb hvert 5. minut. Her sagde vi fra og måtte forhandle os til en anden vej. Vores overnatning var ikke i en landsby, men i et lille iglotelt, hvor vi nærmest sov på den bare jord. Da vi ikke havde lys efter solnedgang, måtte vi gå i seng kl. 18.45. Det blev en laaang nat!! Når det er sagt, må vi også tilføje, at vi gik på steder med flot udsigt og kom igennem flere af de små stammelandsbyer, hvor livet er meget primitivt og fattigt. Vi så bl.a. skolen, som også fungerer som kirke.
Vores assistentguide kravlede behændigt op i kokospalmerne og skaffede os friske kokosnødder med læskende drik.

På en sejltur skulle vi fange fisk til vores egen frokost, lykkedes det ikke, ville vi kun få ris. Det var svært at få noget på krogen, men heldigvis havde bådmanden lidt i baghånden, så han tilberedte en god frokost, mens vi snorklede og så masser af fisk.

Afslapning i hængekøjen blev der også tid til.
I Puerto Galera fik Per den billigste klipning nogensinde , kun 6 kr. kostede klip inkl. massage.

Filippinerne - Manila

21/4 2011: Fjernøstens særlige kultur ramte os med det samme, da vi ankom til Manila på Filippinerne. Her er varmt, anderledes dufte, stor forskel på rig og fattig, trafikken er kaotisk med biler, jeepneys, knallerter, tricykler og hestevogne mellem hinanden, og her er gadesælgere og tiggende børn.



Vi boede på Manila Hotel, et flot gammelt hotel med masser af atmosfære og høj service. Man mærker historiens vingesus, idet general Mac Arthur boede på hotellet i slutningen af 2. verdenskrig og herfra ledte slagets gang mod japanerne. Vi behøvede sådan set ikke bevæge os uden for hotellet, her var det hele: dejlige værelser, pool, flere restauranter og et strygeorkester, som underholdt om aftenen :-).





Vi besøgte den middelalderlige spanske del af Manila, Intramuros, med bymure og byporte omkring. Vi så fortet, de gamle huse og et par af kirkerne.





I San Augustin kirken overværede vi et bryllup, som var noget anderledes end et dansk bryllup. Damerne bliver inviteret til at komme i en bestemt farve kjole, og brudgom og brud føres hver for sig op ad kirkegulvet af deres forældre. Alle mændene var i en traditionel filippinsk festskjorte.



I Rizal Park så vi, hvordan folkelivet udfoldede sig med drageflyvning, boldspil og picnic. Vi så også monumentet for frihedshelten Rizal.
I fredstid har det filippinske flag den blå stribe øverst, i krigstid er den røde stribe øverst. Den røde stribe symboliserer folkets vilje til at kæmpe for døden for deres land.