Kina-ekspressen sammen med Mie og Jacob d. 13.- 23. juli 2013

Vi har besluttet at invitere vores tre børn enkeltvis med familier på en oplevelsesferie.
Vi rejste derfor med Mie og Jacob til Kina, nærmere betegnet Shanghai, Suzhou, Xi'an og Beijing.




Vi startede i Shanghai, hvor vi med
højhastighedstoget Maglev kørte med 300 km i timen mod centrum.


 
 
 
 
I den gamle del af Shanghai så vi Yu-haven, en klassisk kinesisk have med templer, søer, zig-zagbroer, klipper og træer samt bazarområdet.









I den nye del af Shanghai med alle skyskraberne var vi oppe i Jinmao-skyskraberen og havde i 380 meters højde en storslået udsigt over byen med bl.a. ”Øloplukkeren” tæt på.






















På The Bund er der livligt både om dagen og om aftenen, og herfra er der et fint view til skylinen.






Den smukt oplyste Shanghai oplevede vi på en aftensejltur på floden.
 




 

 

Rejsen fortsatte med et stop i Tongli, hvor vi i 38 graders varme så den gamle by med kanaler og en kinesisk have.

 




 
 
 
 
I Suzhou var vi bl.a. på en dejlig kanalrundtur. Vi sejlede forbi mange smukke gamle huse og under broer ud til et meget lokalt marked med grønsager, fisk og kød. Det var rigtig spændende at gå rundt og se på det lokale liv.

  
 
 
 


 
 

Nattoget bragte os videre til Xi’an. Vi hyggede os i kupeen med rødvin, chips og kortspil i de udleverede tøfler.
 

 

 
I Xi’an var højdepunktet terracottahæren.
 
 
 
Ved museet hilste vi allerførst på den bonde, som nu var 73 år, som fandt det første terracottahoved. Han sad i souvenirshoppen, hvor han ”uddelte” håndtryk og signerede bøger!
 
 
 
  
 
Den store hal med krigere var imponerende. Vi så også to andre haller med færre udgravninger. Det er et kæmpe arbejde at finde og samle alle disse krigere, som alle var slået i stykker.
 

 
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 



Xi’an har også en intakt bymur. Muren strækker sig i en firkantet ”ring” om bymidten og er i alt 14 km lang. Vi lejede cykler og cyklede hele vejen rundt. En dejlig tur med fotostop undervejs.
 

 

 
Vi boede med udsigt til Bell Tower og tæt på den muslimske bazar, hvor der var livligt med masser af butikker med alskens kopivarer og madboder.

 







Igen tilbragte vi en nat i toget for at komme til Beijing.
 
 
Det første vi besøgte var Den Himmelske Freds Plads og Den Forbudte By.


 
 
 
I richshaw kørte vi i en af de få tilbageværende hutonger. Vi kørte rundt i de små gader med de grå lave huse og spiste frokost hos en lokal familie.
 


 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  
Den allerstørste oplevelse i Beijing - og nok også feriens højdepunkt - var turen til Den Kinesiske Mur ved Mutianyu, hvor bjergsiden op til Muren er høj og stejl.
 
Vi valgte at tage kabelbanen op til Muren, da vi hellere ville bruge kræfterne og tiden til at gå på selve muren end at gå op til den. Vi gik et pænt stykke, og da vi havde fået madpakker og drikkelse med, fandt vi et godt sted at holde picnic. Muren er en fantastisk oplevelse.

  
 


 
En dejlig oplevelse var det også at gå morgentur i Himlens Tempel Park. Der er hver morgen utrolig meget liv med dans, gymnastik, thai chi, sang etc. i hele parken. Fascinerende at kigge på, man fik helt lyst til at deltage.
 



 

 
 

 

Kunstdistrikt 798 er Beijings nutidige og hippe kunstområde etableret i gamle nedlagte elektronik- og ammunitionsfabrikshaller og appellerer derfor nok i højere grad til unge mennesker med de mange små butikker, gallerier med avant garde kunst og cafeer.

 

 
 





Når man søger lidt væk fra hovedstrøget, oplever man i den grad det lokale liv og de lokale specialiteter.