Med Stjernegaard Rejser havde vi booket rejsen Nefer Nefer til Egypten, hvor vi var 2 dage i Cairo og derefter på et 7-dages flodkrydstogt på Nilen fra Luxor til Aswan. Vi havde inviteret Diana og Thomas med.
Allerede i Cairo startede de fantastiske oplevelser. Vi så de tre store pyramider i Giza: Kheops-, Khefren- og Mykerinos-pyramiden.
Sfinxen var selvfølgelig også på programmet. Her med Kheopspyramiden i baggrunden.
På byrundtur i Cairo var vi i den gamle islamiske bydel og basaren Khan al-Khalili
På Det Egyptiske Museum så vi bl.a. Tutankhamons guldmaske, som man ikke må fotografere, og hans kiste og tronstol.
Vi deltog også i skibets Galabeya-aften, hvor man er klædt i lokale dragter.
I Kongernes dal er der fundet omkring 63 kongegrave, og vi besøgte 4 af dem. De er alle rigt udsmykket, meget imponerende, hvad egypterne har kunnet lave.
I Tutankhamons kongegrav står stadig hans granitsarkofag, vægdekorationerne er meget velbevarede, og hans mumie er der.
Hatshepsuts tempel ligger meget spektakulært helt op af bjergvæggen. Hatshepsut regerede Egypten som farao, og hun byggede selv templet til sit eget minde.
Vi så de to mægtige Memnonkolosser, to enorme siddende statuer. Hver statue er hugget ud i ét stykke. Templet, de har stået ved, er der ikke meget tilbage af.
I Aswan havde vi tre overnatninger. Vi kørte naturligvis til den nye Aswan Dæmning.
Aswan har en stor Koptisk Katedral, som hører til det egyptisk-kristne trossamfund. Vi kiggede indenfor og fik en guidet rundvisning af en frivillig i kirken.
I Aswan var vi igennem den store suq med bl.a. krydderier.
I den kunstigt anlagte sø Nassersøen ligger Philaetemplet, som vi sejlede ud til. Templet var i sin tid meget betydningsfuldt og det sidste egyptiske tempel, der blev lukket, efter at egypterne blev kristne.
En anden sejltur bragte os ud til en nubisk landsby. Da den nye dæmning blev bygget, blev området oversvømmet, og nubierne må flytte og etablere sig andre steder. De har bibeholdt deres byggestil og traditioner.
På vej tilbage mod Luxor stod vi af i Esna for at se Karnak- og Luxortemplet.
Karnaktemplet er et af verdens største religiøse komplekser. I oldtiden var Karnak centrum for amondyrkelsen og en af Egyptens vigtigste helligdomme. Gennem to årtusinder har farao efter farao bygget til templet for at vise deres hyldest til solguden Amon-Ra, og komplekset byder på sfinxer, pyloner, en række mindre templer, en fantastisk søjlehal og en hellig sø.
Luxortemplet er forbundet med Karnaktemplet af en 2 km lang sfinxallé.
Der har i sin tid været to obelisker foran Luxortemplet, men den ene blev på et tidspunkt byttet væk, og den står nu på Concordepladsen i Paris. I Luxortemplet er der spor efter både kristendommen, islam og den romerske kejserkultur. Vi kom til Luxortemplet sidst på dagen, så vi så tempel og sfinxallé smukt oplyst.