Vi har længe gerne villet besøge Island, og med dette krydstogt med Holland-America Line var der en god mulighed, idet vi sejlede hele vejen rundt og med fem planlagte stop. På udturen havde vi to stop i Norge og på hjemturen to stop i Skotland.
Første stop var Bergen i meget flot vejr. Vi nød byen, Bryggen og den flotte udsigt fra byfjeldet Fløyen.
Ålesund er en fin og hyggelig by med smukke huse. Den har også et byfjeld Aksla, og efter 418 trin opad er der en fantastisk udsigt.
På vej til første stop i Island krydsede vi Polarcirklen og fik diplom :-)
Vi stod helt ude i boven, da vi lagde til i Akureyri på den nordlige del af øen.
Vi var på rundtur i området. Først så vi det store Godafoss vandfald
Vi så den store sø Myvatn
Islands undergrund er på mange måder "levende", og det så vi i Namaskard, også kaldet Helvedes Køkken, da vi gik rundt i store svovlstinkende boblende mudderpøle.
Vores næste stop var Isafjordur i Vestfjordene.
Vi gik tur i byen med mindesmærke og fine huse
og kørte gennem en 5,4 km lang tunnel til Bolungarvik, en lille by med en kirke, hvor vi blev underholdt med 3 islandske sange.
Vi så Osvör fiskerhytte fra 1900-tallet og blev mødt af en "fisker", der fortalte om livet som fisker dengang.
Ved Grundarfjordur var det lava, der prægede landskabet.
Lavastrand
Lavalandskab med lav og mos
Fra Reykjavik var vi på turen "The Golden Circle".
Først var vi ved Thingvillir, et geologisk og historisk betydningsfuldt sted.
Dernæst kørte vi til Geysir, et område med mange gejsere og den store Strokkur, der springer ca. hvert 5. minut med en søjle af kogende vand og damp.
Gullfoss er et af de største vandfald i Island. Gennem to fald styrter vandet 32 m ned for at forsvinde i en 70 m dyb og 2,5 km lang kløft.
På grund af dårligt vejr kom vi desværre ikke i land ved Djupivogur på den sydlige del af Island, så vi fortsatte til Skotland.
Her var vi først i Invergordon, hvor vi havde en god tur til et slot og en slagmark.
Vi kørte gennem fint skotsk landskab med marker, en del får og skov til Cawdor Castle, som kan dateres tilbage til 1372 og stadig er i familien Cawdors eje. Til slottet hører en kæmpe park med bl.a. en engelsk have med masser af blomster.
Ved slottet stødte vi også på en sækkepibespiller
I 1746 fandt et stort historisk slag sted på Culloden Battlefield med 1500 dræbte englændere på blot en time!
Vores sidste stop på turen var Edinburgh, hvor vi på kajen blev budt velkommen med musik. Vores skib ligger i baggrunden, og vi var med tender i land.
I Edinburgh så vi selvfølgelig Edinburgh Castle med tattoo-pladsen foran
Det moderne parlament ligger næsten for enden af Royal Mile. Det nye parlament skabte stor debat, da de blev åbnet dels pga. voldsomme budgetoverskridelser dels pga. selve bygningen, der ikke helt passer ind i stilen med alle de ældre bygninger.
Den kongelige residens Palace of Holyroodhouse afslutter Royal Mile. Da kongeparret opholdt sig på slottet, kunne vi ikke komme ind.
Det begyndte desværre at regne, da vi gik på Royal Mile, men så måtte vi jo gå ind på en pub :-)