Las Vegas

26/8 2010:Gennem ørkenlandskabet i Nevada nåede vi frem til Las Vegas. Her sætter kun fantasien grænser. Her oplever vi både Venedig, Paris, Rom og New York, fordi hotellerne skal overgå hinanden i spektakulære udformninger. Her er liv døgnet rundt.
På vores hotel Treasure Island så vi showet ”Mystère by Cirque du Soleil”, som var helt fantastisk med en blanding af gøglere, akrobater, dansere, opsigtsvækkende kostumer, levende musik og kulisser, der kørte op og ned. En stor oplevelse.

Los Angeles

25/8 2010: I Los Angeles nåede vi vores mål: at følge Route 66 fra Chicago i øst til Los Angeles i vest.
Vi bor meget centralt på Sunset Boulevard og samme eftermiddag vi ankom, gik vi på Fame of Walk på Hollywood Boulevard. Vi oplevede også en ”star-begivenhed” (uden dog at kende nogen) ved Chinese Theatre.



9½ timer har vi brugt i Universal Studios, så nu er vi en illusion mindre, hvad angår film, men mange oplevelser rigere. Vi har i praksis fået kendskab til filmoptagelse, men meget var også forlystelsespræget, meget underholdende og sjovt.



Rodeo Drive, LA’s mest eksklusive shoppingområde og kendt fra ”Pretty Woman”, måtte selvfølgelig ses. Vi så hotellet, hvis facade blev brugt i samme film, så det var timer i Pretty Woman’s fodspor, blot havde Bente ikke fået det store kreditkort med!




Vi kørte til Santa Monica Pier. Det var et sandt kaos af mennesker, måske fordi det var lørdag, og det mindede i høj grad om Bakken og Bellevue en varm sommersøndag i juli.

På sporet af Route 66 igen

21/8 2010: Efter disse afstikkere til enestående naturparker er vi nu tilbage på sporet igen, nemlig på Route 66. Vi havde et par dage i Flagstaff, som dannede udgangspunkt for tur til Sedona. Vejen siksakkede sig ned i Oak Creek Canyon, hvor man næsten omsluttet af bjergvægge følger kløften til Sedona. Landskabet består af dramatiske, røde klippebjerge og fladtoppede bjerge. Vi så en helt fantastisk smuk katolsk kirke Chapel of the Holy Cross, der er bygget ind i klipperne.



Videre fremme på Route 66 har vi været igennem nogle meget morsomme og underholdende byer med masser af nostalgi, gamle biler, bygninger fra tiden af og en masse turister, bl.a. flere hold Harley-gutter.





Vi havde et par overnatninger i Lake Havasu City, hvor vi så (den gamle) London Bridge, som en skør amerikaner købte på auktion i London og fik transporteret hertil, fik den genopbygget og derefter gravede en 1,6 km lang kanal til Lake Havasu for at få vand under broen! Her var 44 grader varmt, så det var lige i overkanten!

På vej til Los Angeles kørte vi for sidste gang på Route 66. I Newberry Springs stoppede vi ved Bagdad Café, som blev brugt som kulisse i filmen af samme navn. Bagdad Café ligger i dag lige så ensomt som dengang, men er blevet opdaget af en masse turister, som lige som os betalte en grov overpris for en buffaloburger, men sjovt var det.

Grand Canyon

16/8 - 2010: Naturoplevelserne fortsætter. Vi har haft nogle meget intensive dage i Grand Canyon.
Fra Page kørte vi en lille omvej til Navajo Bridge over Coloradofloden og Lees Ferry for at se stedet ved Coloradofloden, hvor mange i gummibåde starter deres sejlads på floden. Coloradofloden var her meget ren og klar, i Grand Canyon er floden rødlig og brungrumset.



På vej ned til Lees Ferry kom vi forbi ”Balanced stones”.



I Desert View fik vi det første imponerende indtryk af Grand Canyon.



Vi boede uden for parken i Tusayan, og shuttlebussen til Grand Canyon holder lige uden for døren. Man er i gang med at nedskære biltrafikken i Grand Canyon, og der kører derfor gratis shuttlebusser hele tiden også inde i området. Vi brugte flittigt busserne.

Vi gik på South Kaibab Trailhead et stykke ned mod dalen. Det er jo meget let at gå nedad, men hvor hårdt er det at gå opad? Vi så mange pustende og svedende folk på vej op. Vi var dog ikke så lang tid om at gå op. Vi er nemlig i god form :-).



Fra Hopi Point gik vi flere km på kanten af bjerget og så ned i dalen. Det var en rigtig flot tur.



Solnedgangen over Grand Canyon skulle også opleves, og vi var ikke de eneste, der ville have den oplevelse med.



Lidt færre var der, da vi så solopgangen omkring kl. 5.40!



Det har været fantastisk at se Grand Canyon på forskellige tider af døgnet.

Vi var også i biografen (IMAX) og så filmen om Grand Canyon. En flot og stor film hvor vi følte, at vi fløj og sejlede med - og af og til hoppede i sædet, når der skete noget uventet.

I Tusayan var der om lørdagen et indianermarked, hvor en indianer og hans søn optrådte med musik og dans.

Grand Canyon og internetforbindelse

12/8 2010: Vi er i dag kommet til Grand Canyon. Vi har allerede kørt inde i nationalparken og fået nogle fantastiske view. Vi bliver her til på søndag. I disse store naturreservater, som vi for øjeblikket befinder os i, er internetforbindelsen både ustabil og langsom, og det er derfor umuligt for os at opdatere bloggen med billeder, men vi lover, at vi lægger dem ind på et senere tidspunkt :-)

Santa Fe og Navajo Indianerreservat

11/8 2010: Santa Fe var en by, vi var spændte på at se, og den indfriede alle vores forventninger og mere til. Santa Fe adskiller sig meget fra de andre amerikanske byer, vi har besøgt. Alle de lerklinede huse er i rødbrune nuancer med runde buer og falder smukt ind i naturen bl.a. på bjergskråningerne. Byen har hyggelige gader, gamle kirker, gallerier, forretninger og boder, hvor indianerne sælger deres kunsthåndværk. Santa Fe er kendt for de mange kunstnere, gamle hippier, jetset-folk og indianere, så gadebilledet var broget, livligt og underholdende. Der var musik på torvet hver aften, da byen fejrede 400 års jubilæum, og det tiltrak alle byens borgere samt turister.

En af dagene tog vi op til en af de ældste indianerlandsbyer, Taos Pueblo, som er optaget på UNISCO’s liste over verdens kulturarv. Vi så, hvordan indianerne boede i deres landsby og fik godt et indtryk af deres kultur 1000 år tilbage.

Vi fortsatte gennem Albuquerque, som også var en spændende by præget af indianerkulturen, videre til Gallup, hvor vi boede på et rigtigt cowboyhotel, El Rancho. Her gik alle med cowboyhat og –støvler!
Vi er nu kørt væk fra Route 66 for at køre dybere ind i Navaja Indianerreservatet,som er 1½ gang Danmarks størrelse og har 200.000 indbyggere, så der er langt mellem biler, mennesker og ikke mindst huse, men her har vi haft enestående naturoplevelser.

I Canyon de Chelly blev vi vist ind til det ene udsigtspunkt flottere end det andet. Vi kunne bl.a. se over på ruinerne af en landsby bygget inde i en klippehule og beboet for omkring 1000 år siden.

Monument Valley er et område med de mest fantastiske røde klippeformationer, der skyder i vejret fra den flade ørkenjord. Vi besluttede at køre i egen bil gennem de 17 mil på støvede, bumpede jordveje, som førte os igennem alle de mest fantastiske fotospots. Monument Valley har været brugt som kulisser til utallige cowboyfilm, og Per mente bestemt at kunne genkende nogle af dem fra gamle westernfilm af John Ford!

Det var et storslået syn at se San Juan floden sno sig i imponerende S-kurver omkring bjerge, så floden lignede gåsehalse.

I Navajo National Monument gik vi langs dalen og så endnu en landsby bygget i en klippehule.

Lige nu er vi i Page. Her har vi i dag gået i en klippesprække under jorden med meget smukke og særprægede klippeformationer formet af vand og vind. Byen er også kendt for den store meget forgrenede sø Lake Powell, hvor vi lige dyppede tæerne.

Vi gik ned i denne sprække i klippen

Den sidste uges tid har været præget af helt unikke naturoplevelser :-)