Videre fremme på Route 66 har vi været igennem nogle meget morsomme og underholdende byer med masser af nostalgi, gamle biler, bygninger fra tiden af og en masse turister, bl.a. flere hold Harley-gutter.
Vi havde et par overnatninger i Lake Havasu City, hvor vi så (den gamle) London Bridge, som en skør amerikaner købte på auktion i London og fik transporteret hertil, fik den genopbygget og derefter gravede en 1,6 km lang kanal til Lake Havasu for at få vand under broen! Her var 44 grader varmt, så det var lige i overkanten!
På vej til Los Angeles kørte vi for sidste gang på Route 66. I Newberry Springs stoppede vi ved Bagdad Café, som blev brugt som kulisse i filmen af samme navn. Bagdad Café ligger i dag lige så ensomt som dengang, men er blevet opdaget af en masse turister, som lige som os betalte en grov overpris for en buffaloburger, men sjovt var det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar