Seattle

28/9 2010: Fra San Francisco kørte vi hastigt videre nord på med kun 2 overnatninger til Issaquah lige uden for Seattle. Her boede vi hos Marta og Doug og havde 6 pragtfulde dage. Marta og Doug bor utrolig smukt helt ned til Lake Sammamish, der er omkranset af bjerge. Seattle ligger på ca. samme breddegrad som Danmark, så vejret her minder om vejret i Danmark. Vi oplevede både sol, tåge og regn, og vi måtte trække i de lange bukser.
En af dagene var vi på en pragtfuld sejltur på søen i Doug og Martas lille båd og så alle de dejlige huse, der ligger ud til søen.
Vi havde en meget spændende guidet rundvisning på Boeing-fabrikken, hvor vi bl.a. så the Dreamliner, som samles i verdens største bygning.

I Seattle Downtown besøgte det meget livlige marked Pike Place Market, og vi så den første Starbucks, som blev grundlagt i Seattle i 1971 af to lærere og en forfatter.


Bente fejrede sin fødselsdag her, og den blev fejret med maner. Vi var på en smuk tur, hvor vi både kørte og sejlede. Vi oplevede bl.a. byen Poulsbo, som også kaldes Little Norway on the fjord, og vi sejlede tilbage til havnen i Seattle . Her havde vi et meget flot view over Seattle og så både the Space Needle og skylinen.Om aftenen spiste vi en rigtig gourmetmiddag i the Space Needle, som er et tårn med en roterende restaurant med flot udsigt over hele byen.


Vi har undervejs besøgt mange supermarkeder, også for at hente inspiration til vores egen superbrugs, og Marta og Doug kunne vise os nogle særdeles flotte af slagsen.


Det var spændende at bo privat og lære lidt om amerikanernes levevis.

San Francisco

15/9 2010:Vi ankom til San Francisco fra den østlige side over dobbeltdækkerbroen Bay Bridge og Treasure Island med et flot view til San Franciscos skyline.


Vi sejlede ud til fængselsøen Alcatraz, hvor vi havde en spændende ”audio-rundtur” indtalt af tidligere fanger og fængselsbetjente, der gav et levende indtryk af det benhårde og rædselsfulde fængselsmiljø.

På Pier 39 så vi søløver. Om sommeren er en del af disse ”sea lebrities” taget sydpå, men der var vel omkring 100 på dokken, og de var underholdende at se på.


Kabelsporvognen har ført os op og ned ad bakkerne, vi har set smukke victorianske huse ved Alamo Square, spist brunch i bøssekvarteret Castro med alle regnbueflagene og oplevet Chinatowns særpræg. I Chinatown blev vi i øvrigt begge klippet for 8 dollar pr. mand, og nej, I får ikke noget billede af de nyklippede, men vi er pæne :-).


I får heller ikke billeder af alle de hjemløse, vi har set i San Francisco, men det var tankevækkende.

Sacramento og Nappa Valley

14/9 2010: Sacramento er Californiens hovedstad og har en charmerende Old Town. Arnold Schwarzenegger er guvernør, men det var desværre ikke muligt at træffe ham, da vi besøgte City Hall, vi så kun hans kontor udefra - og resten af City Hall, hvor vi i øvrigt deltog i en interessant rundvisning.





Vin kan man jo aldrig få nok af, så på vej videre mod San Francisco tog vi en afstikker til Napa Valley.
Her besøgte vi to af de store kendte vinhuse, som vi også kender fra Danmark: Robert Mondavi, som havde en meget flot og elegant vingård, og Beringer, hvor vi var på rundvisning med vinsmagning i vinkælderen. Vi besøgte også en mindre vingård, som lå utrolig flot med god udsigt over dalen, og smagte deres vine. Da vi skulle fortsætte i bil, havde vi hurtigt besluttet, at Per nippede og Bente bundede!


Vingården hos Robert Mondavi


Beringer Vineyard

Vinmarker
Vinsmagning hos Beringer

Murphys og Yosemite

14/9 2010: Murphys ligger i et vinområde, så et besøg hos Ironstone var et must. Vi så vinmarkerne, gården og smagte et par vine. I selve byen var der 24 vinsmagningssteder, men vi nåede kun et par stykker af dem, men det var ikke så ringe :-)

Ironstone

Yosemite Valley gav os en særlig oplevelse af den vilde natur. Vi så en bjørn! På vores vandretur mod et vandfald stod den pludselig lidt inde i skoven og kiggede på os. Desværre fik vi ikke taget særligt gode billeder af den, og den var ret hurtigt væk. De vandfald, vi så i naturparken var flotte, selv om der om sommeren ikke er så meget vand i dem. Og vi fik travet op i højden og ned igen.


Morro Bay

10/9 2010: Vi havde tænkt, at vi ved Morro Bay, som ligger helt ud til Stillehavet, skulle have lidt badeferie, men vi blev klogere! Stillehavet er koldt, og området fra Los Angeles til San Francisco er om sommeren præget af stedvis tåge og dis, der ruller ind over kysten, og deraf medfølgende lave temperaturer. Vi havde temperaturer mellem 13 og 18 grader.



Oplevelser fik vi dog mange af. Morro Bay er en af de få små havne, der er tilbage langs Stillehavet, og har en bred strand. Vi så her både pelikaner, sæler og surfere, men ingen badende!
I en nærliggende naturpark kunne vi gå langs kysten med god udsigt over klipperne og havet.
Highway 1 var en særlig oplevelse: Vi kørte på snoede bjergveje, nogle steder med frit udsyn til Stillehavet, andre steder gennem tåge. Ved et område var vi ude at se på søelefanter, som lå i massevis på stranden.

Vi besøgte Hearst Castle, som rigmanden avis- og bladkongen Hearst var 28 år om at bygge og siden hen blev ved med at udvide og købe kunst til for ca. 1 mio. dollar om året. Ufattelig stort, men gammeldags i stilen.


Solvang

5/9 2010: Solvang ligger meget smukt i Santa Inez Valley med ”bløde” bjerge omkring, hvor der bl.a. er mulighed for at dyrke vin. Det var en meget hyggelig by at gå rundt i, den fortæller et stykke dansk historie i USA og viser i sin nuværende form et meget nostalgisk billede af Danmark.


Vi så danske flag, en typisk dansk hvidkalket landsbykirke, bindingsværkshuse lavet af brædder og beton med storke på taget, danske navne, H.C. Andersen museum, Runde Tårn, Dybbøl Mølle, bagerforretninger med danske navne, som dog ikke kendte rugbrød, og ”Arnes æbleskiver”.


Alle steder var der pyntet op med sommerblomster, hvilket ikke er særlig almindeligt herovre.


Vi blev fristet til både at spise æbleskiver og en dansk frokostplatte med rugbrød til :-)
Vi talte med en 84-årig dansk dame, som var blevet amerikansk gift. Hun var stadig aktiv i forskellige dansk-amerikanske-foreninger med jævnlige sammenkomster og fejring af danske mærkedage, og som afholder Danish Days hvert år 3. weekend i september. Andre steder talte vi med amerikanske damer, der var dansk gift og havde besøgt Danmark en eller flere gange.
Et strejf af Danmark!

Zion Park og Bryce Canyon

31/8 2010: Efter en uge i storbyer var det skønt at komme ud i naturparker igen.
Vi var først i Zion National Park, hvor vi boede på et vidunderligt hotel lige uden for parken. Hotellet lå helt op til bjergene og havde flere balkoner med store trægyngestole, hvor man kunne sidde og nyde udsigten. Begge aftener vi var der, sad vi derude med et glas rødvin og fulgte solnedgangens farvespil i bjergene, indtil de stod som sorte silhuetter i mørket.


Zion Canyon er meget frodig og grøn med vandfald og de såkaldte hængende haver på klipperne. Vi gik på flere af de anlagte stier: En op til en ”grædende” klippe, en langs floden omgivet af klipper på begge sider og en, hvor højdepunktet var en lille sø højt oppe i klipperne. På nedturen fra den sidste tur kom vi ind i et kraftigt uvejr med regn, lyn og torden samt kraftige vindstød. Selv om vi havde engangsregnfrakker, blev vi drivende våde, og sko, strømper og ben var ikke kun våde, men også indsmurt i rødt mudder. Men det havde været en fantastisk dag.







Fra Zion Park kørte vi videre til Bryce Canyon. Køreturen dertil var meget flot: gennem en 1,8 km lang tunnel , adskillige hårnålesving, et område med fantastiske røde klipper, små tunneler og en flod, der snoede sig ualmindeligt meget.



Bryce Canyon var et eventyrligt syn. Vi gik langs kanten og havde en formidabel udsigt over klipperne, som ligner spir, templer og slotte i røde farver.



For at gå nede mellem klipper, skulle vi ned ad ”Wall Street”, og det var virkelig en klippevæg, vi gik ned ad. Det var fantastisk at gå mellem de store klippeformationer, som har forskellige navne, bl.a. er der en, der hedder ”Thors Hammer”, sandsynligvis opkaldt af danske mormon-familier.






Vi var meget betaget af Bryce Canyon.