Cambodia - Phnom Penh og Siem Reap

23/5 2011: Phnom Penh overraskede os ved at være en rigtig dejlig by. På vores byrundtur så vi Kongepaladset, som var vildt imponerende med mange smukke bygninger, som var flot vedligeholdt. Byggestilen er helt anderledes, end vi tidligere har set. I Sølvpagoden så vi en del af de 5000 sølvklinker, der dækker gulvet. Sølvpagoden indeholder også meget værdifulde buddhafigurer besat med diamanter og andre ædelstene. Desværre måtte pagoden kun fotograferes udefra.





Vi stiftede også bekendtskab med den mere mørke side af Cambodias historie, idet vi besøgte The Killing Fields, hvor De Røde Khmerer under Pol Pot dræbte tusindvis og smed dem i massegrave. Her har man bygget et glastårn, og i flere etager lå de fundne kranier og rester af skeletter. Vi gik rundt på området, og man kan stadig se rester af skeletter, tænder og tøj dukke op af jorden.



I bus kørte vi til Siem Reap, hvor vi hyrede en guide og en tuk-tuk med chauffør i 2 dage for at se Angkor Wat og en del af de andre 110 templer i området!



Der var fyldt med munke foran Angkor Wat, den dag vi var der, da man fejrede Buddha over tre dage bl.a. ved at bringe offergaver til munkene. Det var meget stemningsfuldt og flot at gå op mod Angkor Wat sammen med de orangeklædte munke. Angkor Wat er det største og bedst bevarede af alle Angkors templer, men de 10 andre templer, vi nåede at se, var bestemt også interessante med hver deres særpræg. Templerne ligger i et jungleområde, og ved nogle af templerne er træerne vokset ind i sandstenene.








På vores vej mellem templerne kørte vi igennem landområder, hvor vi så, hvordan folk bor i pælehuse.



Vi fik en særlig oplevelse, da vores guide inviterede os til middag. Han boede meget beskedent sammen med kone og to små børn i et værelse på ca. 50 km2 med kogeapparat i det ene hjørne og to senge i to andre hjørner. Da vi spiste, sad vi på en stråmåtte på gulvet med en kogegrill i midten, hvor maden blev tilberedt.

Vietnam – Ho Chi Minh City og Mekong-deltaet

17/5 2011: I Ho Chi Minh City er der 4 millioner scootere og knallerter, og det føles også som rigtig mange! Færdselskulturen lader meget tilbage at ønske i forhold til dansk standard, så det var faktisk med livet i hænderne, at vi krydsede gaden, men vietnameserne er nu meget gode til at styre udenom.



Vi besøgte det tidligere præsidentpalads, som nu hedder Genforeningsbygningen, Notre Dame-katedralen og det smukt restaurerede hovedpostkontor. Museet for Krigsforbrydelser med billeder af Vietnamkrigens rædsler gjorde et stort indtryk på os.





Vi fortsatte til Mekong-deltaet, som kaldes Vietnams spisekammer. Her er store flade rismarker, hvor man kan høste 2-3 gange om året og mange frugtplantager. Vi sejlede på Mekong-floden og ind i små kanaler. Vi så huse på pæle, små fiskerbåde og flydende markeder med masser af årstidens frugt bl.a. ananas.







Vi besøgte en ”risfabrik”, hvor de fremstillede rispapir, risbrændevin og forskellige former for risslik. Rispapir er noget, man spiser her i Vietnam, og det smager godt!



Fra Chau Doc sejlede vi i en lille hurtig-speedbåd på Mekong-floden til Phnom Penh i Cambodia. Vi blev noget overraskede, da det viste sig, at vores transfer til det lille færgeleje i Chau Doc foregik på cykloer, men det var en skæg måde at blive transporteret gennem den morgentravle by, hvor vi blev hilst med glade smil og vink.

Vietnam - Hué og Hoi An

11/5 2011: Hué var tidligere magtens centrum, så her findes den gamle kongeby med Den Forbudte By, et utal af kongegrave og pagoder.
Kongebyen er bygget som en fæstning, og mure afgrænser den ydre og indre kongeby samt Den Forbudte By, hvor kun kongen måtte opholde sig. Der er ikke meget tilbage af Den Forbudte By, men man er heldigvis begyndt at restaurere de gamle paladser.


Vi sejlede på Duftenes flod først til Thien Mu-pagoden, hvor buddhistiske munke var i gang med bøn, dernæst videre til et smukt beliggende mausoleum for en af de store konger, Minh Mang. Han havde 33 koner, 107 konkubiner og 142 børn!







Vi var på heldagstur til Den Demilitariserede Zone og Vinh Moc-tunnelerne nord for Hué. Ved Den Demilitariserede Zone så vi et museum, mindesmærke og broen Hien Luong, der dannede grænsen mellem Syd- og Nordvietnam.



Vinh Moc-tunnelerne var anlagt til at beskytte civilbefolkningen mod bombeangreb, i modsætning til Cu Chi-tunnelerne ved Saigon, der havde militært formål. Der er bygget 2 km tunnelgange i tre etager, og en hel landsby på 600 indbyggere boede her i 6 år. Der blev født 17 børn på ”fødestuen”. Man kan gå lettere duknakket i gangene, og vi var på alle tre etager. Vi så ind i de ganske små rum langs gangene, som husede familier, fødestue, badeværelse etc. Tunnelområdet havde også både hospital og skole. Nogle af udgangene gik godt kamufleret direkte ud til stranden, og om natten gik folk på arbejde i markerne, fiskede eller transporterede våben og vand til en nærliggende ø!





Hué er også kendt for sin HuDa-beer, som er brygget på dansk teknologi, og et godt eksempel på vellykket u-landsbistand.



Hoi An var oprindeligt et lille fiskerleje, men har udviklet sig til skrædderbyen, hvor det er muligt at få hvad som helt syet. Da vi havde cykler her, var det muligt for os at komme lidt mere omkring. Byen har hyggelige gader med gamle huse og templer og meget liv ved floden.