Panama-kanalen
13/10 2010: Søndag d. 10/10 2010 skulle vi igennem Panamakanalen. Vi var oppe før daggry og kunne ud over havet se alle de skibe (ca. 25), der efterhånden lagde sig i kø for at komme igennem kanalen. Lidt før kl. 7 kom vi til den første sluse Miraflores Locks, og vi fulgte processen i sluserne. Vi havde et skib ved siden af os i en parallelsluse, så vi kunne se det lidt udefra. I dagens anledning var der åbnet for dækket helt ud til boven, så man kunne følge det hele i første parket. Vi var igennem 3 sæt sluser i løbet af dagen. Vi var meget imponeret over logistikken og teknikken. Elektriske tog styrede skibet på plads i sluserne, og slusekamrene blev lynhurtigt fyldt og tømt med ca. 3 millioner gallons vand i minuttet. Vi kunne tydeligt se skibene blive hævet og sænket, så hurtigt gik det. Efter den sidste sluse var vi tilmed så heldige at se en krokodille ligge på bredden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar