Geneve er en hyggelig by med en gammel bydel og meget liv omkring
søen med springvandet som byens vartegn.
Vi havde en guidet rundtur i FN-bygningen, og vi så Røde Kors hovedkvarteret.
Vi tog en bådtur til den franske middelalderby Yvoire. Byen var temmelig turistet, men alligevel charmerende, og der var mange sejlbåde på Genevesø.
Vi blev afhentet i Geneve og kørt til Publier i Frankrig. Her boede vi hos Christina og Leen, som har et skønt hus med en flot udsigt over Geneve Sø.
Fra Publier kørte vi til Evian, hvor vi tappede Evian-vand
direkte fra kilden.
Vi kørte til Montreux i Schweiz og gik på promenaden langs søen og så bl.a. en statue af Freddy Mercury, som stadig forgudes her.
Vi kørte også en tur i det bjergrige område.
Vejret i Publier viste sig ikke fra sin bedste side, men
midt i regnvejret så vi en flot regnbue.
Vi rundede besøget af med en middag i Evian Casinos
restaurant.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar