Vi startede i Bangkok, hvor vi boede
nede ved floden, som denne gang blev vores hovedfærdselsåre. Fra hotellet havde
vi en fantastisk udsigt ud over floden og alt det liv, der er på floden. På
hotellet mødtes vi med Thomas og Diana og var sammen med dem et par dage, inden
de skulle rejse hjem.
Vi sejlede til templet Wat Arun, som ligger på Thonburi-siden. Templet var under renovering med stilladser omkring, men smukt med mosaikker af kinesisk porcelæn og glas. Templet lå i et større område med andre templer, som vi gik ind i og så de orange munke udføre ceremonier.
Vi sejlede til blomstermarkedet, hvor
der blev handlet stort ind. Kæmpe mængder af tagetes til deres offerkranse og
orchideer.

Dernæst kørte vi til Khao Yai
Nationalpark. Her var vi på vandretur i regnskoven og så bl.a. små skildpadder,
en krokodille og spor efter elefanter. Vandfald var der også, men på denne
årstid er der meget lidt vand i dem. Vi fik serveret frokost under et stort
myggenet helt ned til floden, her var dækket op med picnicstole og flere
retter.
Vi var på natsafari med beskedent udbytte, idet det ”kun” lykkedes os at se hjorte og pindsvin.
Vi besøgte et tempel, der var bygget
ud fra klippevæggen, idet man mente, der var en aftegning af Buddha.
Vi var i en meget spændende
”kunsthave”, hvor der var lavet forskelligt kunst af genbrugsmaterialer.
Næste stop var på vores yndlingshotel
Centara i Hua Hin. Her er smukt og
roligt.
Med taxa kørte vi ud til kongens
sommerpalads, som man er ved at renovere.
Vi fløj hjem med den store A380, hvor
vi hang ud i baren :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar