Barcelona 7. - 11. maj 2023

Vi var sidst i Barcelona i 2009, så vi ville gerne ned og se, hvor langt de var nået med Gaudis kirkeprojekt La Sagrada Familia - og i øvrigt opleve byen igen.

Vi boede på Hotel Gaudi på en sidegade til Ramblaen og kunne kigge lige over på taget af Palau Güell, et hus bygget af Gaudi med en tagterrasse med hans fantastiske installationer.


Hjemmefra havde vi bestilt billetter til Gaudis La Sagrada Familia, så vi undgik spildtid i kø. Gaudi ville bygge katedral af enorme dimensioner som en hyldest til Josef, Maria og Jesusbarnet, deraf navnet Den Hellige Families Kirke. Man har bygget på kirken i mere end 140 år, og vi  tænker, at der er et stykke vej endnu, før den er helt færdig. Først beundrede vi kirken udefra, men vi blev blæst fuldstændig bagover, da vi gik ind. Kirken er kæmpe, kæmpe stor, søjlerne er enorme, loftet er overvældende og glasmosaikkerne helt fantastiske.



Meget specielt alter



Gaudi har også designet Park Güell, som ligger på en høj med udsigt over byen. Ideen med parken var at lave en haveby uden for byen til overklassen, men ideen fængede ikke rigtigt, og parken blev ikke fuldført efter planen. 






Gaudi boede i dette hus i parken, mens han arbejdede på La Familia Sagrada


Det gotiske kvarter er byens gamle kvarter med flot rådhus og hyggelige gader


domkirke med tilhørende klostergård med gæs




Barcelona har et imponerende musikpalæ. Det er ikke Gaudis værk, men det er voldsomt dekoreret




Barcelona er fuld af smalle gade og hyggelige pladser



Stranden, der starter for enden af Ramblaen, er et dejligt åndehul med lys og luft



Mange kan altid finde hyggelige steder til sangria, cava og tapas :-)













Ingen kommentarer:

Send en kommentar