Thailand 12. - 27. februar 2017

At komme ud til sol og sommer midt på vinteren er så skønt. Derfor valgte vi at tage en lille rundrejse i Thailand.

Vi startede i Bangkok, hvor vi boede nede ved floden, som denne gang blev vores hovedfærdselsåre. Fra hotellet havde vi en fantastisk udsigt ud over floden og alt det liv, der er på floden. På hotellet mødtes vi med Thomas og Diana og var sammen med dem et par dage, inden de skulle rejse hjem.
 



 
Vi sejlede til templet Wat Arun, som ligger på Thonburi-siden. Templet var under renovering med stilladser omkring, men smukt med mosaikker af kinesisk porcelæn og glas. Templet lå i et større område med andre templer, som vi gik ind i og så de orange munke udføre ceremonier.
 


 
Vi sejlede til blomstermarkedet, hvor der blev handlet stort ind. Kæmpe mængder af tagetes til deres offerkranse og orchideer.


 
 
Og vi sejlede til Chinatown med farverige huse og stort handelsmarked med alt mellem himmel og jord.
 
 


Dernæst kørte vi til Khao Yai Nationalpark. Her var vi på vandretur i regnskoven og så bl.a. små skildpadder, en krokodille og spor efter elefanter. Vandfald var der også, men på denne årstid er der meget lidt vand i dem. Vi fik serveret frokost under et stort myggenet helt ned til floden, her var dækket op med picnicstole og flere retter.
 






 
















Vi var på natsafari med beskedent udbytte, idet det ”kun” lykkedes os at se hjorte og pindsvin.


Vi besøgte et tempel, der var bygget ud fra klippevæggen, idet man mente, der var en aftegning af Buddha.
 


Vi var i en meget spændende ”kunsthave”, hvor der var lavet forskelligt kunst af genbrugsmaterialer.
 


Næste stop var på vores yndlingshotel Centara i Hua Hin.  Her er smukt og roligt.
 

 
Med taxa kørte vi ud til kongens sommerpalads, som man er ved at renovere.
 

 

Og vi iagttog livet på jernbanestationen med den smukke stationsbygning.
 


 Sidste stop var den meget lille ø Koh Talu, hvor der kun ligger et resort. Her slappede vi af, snorklede og fik fodmassage.
 


 



Vi fløj hjem med den store A380, hvor vi hang ud i baren :-)
 


 

 








London 16.- 19. oktober 2016

En lille smuttur til London skulle give os gode teateroplevelser.

I The Royal Opera House så vi Cosi Van Tutte af Mozart.
Royal Operahouse er en prægtig bygning, som har fået et gevaldigt løft med en ombygning for 210 mio. pund omkring år 2000. Teatersalen er meget smuk og bevaret i den gamle stil med bl.a. lampetter på balkonerne. Omkring restauranter og barer er der med glaspartier en gennemsigtighed, så man kan kigge ud over det hele. Det giver en god stemning at se ud over glade festklædte gæster. Fra en udendørs balkon kan man se ud over byen.



For at få den optimale oplevelse havde vi bestilt bord i restauranten til middag inden forestillingen. Forretten var små delikate canapeer.
 
På Lyceum Theatre så vi musicalen The Lion King. Det var en fantastisk forestilling, dejlig musik af Elton John, flotte kostumer og kulisser og dygtige skuespillere.


 
Dagtimerne blev brugt bl.a. til et besøg på British Museum. British Museum er blevet moderniseret, idet bygningerne i år 2000 er samlet under et tag i glas og stål, så der dannes en plads i centrum, som kaldes Great Court, og som er den største overdækkede offentlige plads i Europa. Det var helt fantastisk. Da vi i sommer var i Athen og så Akropolis og Akropolis-museet med Parthenonfrisen, synes vi, at det kunne være interessant at se den del af Parthenonfrisen, som findes i London.


Efter besøget på British Museum fortsatte vi med byvandring i Bloomsbury, et roligt litterært kvarter, hvor store digtere har haft deres gang. Smukke huse og fine pladser og parker som Bedford Square og Russel Square.
 

Covent Garden er et hyggeligt sted at besøge, og pubber er selvfølgelig et ”must”.
 
 
 

Et par fine skulpturer