Great Ocean Road

24/2 2011: De 700 km fra Adelaide til Melbourne blev tilbagelagt i bus, da vi gerne ville køre på Great Ocean Road. Turen varede tre dage, og vi overnattede i en hytte og på et lille motel.

Vi havde et par vandreture i Grampians Nationalpark, hvor vi gik op til flotte udsigter.


Vi fulgte Great Ocean Road fra start til slut og så de mange smukke steder og klipper langs kysten: Bay of Island med flotte klipper i vandet, Bay of Martyrs, hvor vi gik tur på stranden, London Bridge, som faktisk ikke eksisterer mere, da klippebroen under dramatiske omstændigheder faldt i vandet i 1997 og Loch Ard Gorge også med mange flotte klippeformationer. Vi så De Tolv Apostle, der har nu aldrig været tolv, og nu er der kun otte tilbage.




I en regnskov var vi på tree-top-walking i 35 meters højde.


På Great Ocean Road-strækningen fik vi både set dovne koalaer sidde i træerne og flotte papegøjer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar