Den såkaldte ”Pyjamasbygning”, Chinatown og et meget dekoreret hindutempel nåede vi også at se.
Vi spiste frokost i den roterende restaurant i Kuala Lumpur Menara Tower i 282 meters højde, så vi fik et flot udsyn over byen.
Vi fortsatte op til det kølige Camerons Highlands, hvor temperaturen var som en dansk sommerdag. Så her frøs vi lidt om aftenen og måtte krybe sammen under dynerne! Området er meget frodigt, og der bliver dyrket mange grønsager og blomster særligt krysantemum. Det smukkeste var dog alle teplantagerne på bjergskråningerne. Den største teplantage har 5000 ansatte, men tebuskene skal også klippes hver 2. eller 3.uge. Noget bliver klippet maskinelt og noget i hånden.
Vi kørte også ud til en lille landsby, hvor de indfødte, orang asli-folket, bor. Her så vi deres bambus-pælehuse, som er ved at være de sidste, da regeringen bygger nye og bedre huse til disse folk. I landsbyen fik vi demonstreret en "blow-pipe", som er et jagtredskab, og vi prøvede også selv at puste pilene.
I Cameron Highlands dyrker de mange jordbær hele året, men smagsmæssigt kan de ikke måle sig med vores danske jordbær :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar